Om os & WERKERIET
Da vi flyttede fra København til Greve, opdagede vi hurtigt, at vi savnede et sted at arbejde, som mindede mere om de kreative co-working spaces, vi kendte fra byen. Greve har allerede et stærkt erhvervscenter – men vi savnede et supplement: et sted med lidt mere storby-vibes, kreativ energi og plads til fællesskab.
Derfor skabte vi WERKERIET.
WERKERIET er et lille, uformelt kontorfællesskab, hvor man kan være seriøs om sin forretning, men stadig have rum til at sparre, grine og drikke en kop kaffe sammen. Et sted med højt til loftet, hjemlige rammer og mennesker, der – ligesom os – ikke trives på de store, kolde kontorhoteller.
Vi ønskede også at arbejde lokalt, dér hvor vi bor. Det betyder mindre transport, mere fleksibilitet og mere tid med vores børn – og den mulighed vil vi gerne dele med andre selvstændige i Greve.
For os er WERKERIET mere end bare et sted at sidde med sin computer. Det er et fællesskab, hvor du bliver mødt i øjenhøjde, og hvor det er rart at være – både når du skal fordybe dig og når du har brug for selskab.
Selv driver vi VISUELT grafisk design & content. Derud over har vi gang i mange andre projekter, bl.a. en hudplejeserie sammen med vores datter. Vi elsker at søsætte ny projekter og vi har arbejdet på mange projekter gennem årene – store som små. Vi er selv iværksættere helt ind til benet på godt og ondt.
Så velkommen til WERKERIET – vi glæder os til at møde dig.